Søndergade 31, 3740 Svaneke - Bornholm

50800580 (skoleleder: 61621848)

FORÆLDREINTRA

ELEVINTRA

Samtale, tid og voksen lydhørhed øger trivslen på Svaneke Friskole

På Svaneke Friskole og i Familieplejen Bornholm tager de trivsel alvorligt, for selv hos velfungerende skolebørn er trivsel og tryghed fundamentet for ordentlig læring, mener skoleleder Matilde Lissau. Linette Westergaard Jørgensen ved som mangeårig leder af Familieplejen Bornholm, at for-forebyggelse kan stoppe meget i opløbet, og derfor har de sammen søsat forsøgsprojektet Sikker Trivsel. Det handler om noget så gammeldags som god tid til samtale. Og det virker allerede – til både børns, forældres og ansattes store glæde.

Af Louise Skøtt Gadeberg / www.passionkommunikation.dk

Mathilde på 10 år var i efteråret 2017 bange for det meste. For at gå i skole, for at tage bussen de få kilometer derhen – og for at lege med de andre piger i den nye klasse. Hendes familie, der ud over hende selv tæller far Rico, storebror Magnus og mor Gitte, var kort forinden flyttet fra Skovlunde i København til Listed ved Svaneke på Bornholm.

trivsel1På trods af utallige ferier på Bornholm og forældre med bornholmske rødder, så var det noget andet og noget af en mundfuld for Mathilde at flytte til Bornholm og starte i en ny klasse på Svaneke Friskole. Erfaringerne fra skoleklassen i Skovlunde var konflikt og uro – og nu skulle hun falde til i en klasse med markant færre elever, der alle havde kendt hinanden siden børnehaven.

I løbet af efteråret 2017 bliver det en stadig mere og mere bange og ulykkelig 10-årig, mor Gitte Dahl Hansen hver dag skal aflevere i skole.

- Det var en hård tid for Mathilde. Hun kom fra en træls klasse med mange problemer, og nu var det også svært for hende at falde til i den nye klasse og I det hele taget vænne sig til at bo på Bornholm. Alt var nyt for hende – både gymnastikhold, klasse, naboer, kammerater, rammer og det at bo på en ø i et lille samfund, forklarer, forklarer Gitte Dahl Hansen.

Egentlig skulle det blive så godt at komme til Bornholm og væk fra den gamle skole med 1600 elever og seks spor – og en lærerstab, der var så presset og stresset, at hverdag og læring ikke hang sammen. Men det var ikke så ligetil for Mathilde at falde til.

- Jeg både prøvede at trøste Mathilde men også at puffe lidt til hende, når jeg kørte hende i skole. Men helt ærligt, så var jeg også rådvild ift., hvad jeg skulle gøre. Det er jo ikke meningen, at ens 10-årige pige skal være så ulykkelig, når man kører hende i skole, konstaterer Gitte Dahl Hansen.

Selvom, det er svært at være ny, havde både moderen og skolens sundhedsplejerske fået øje på, at der for at hjælpe Mathilde videre, skulle noget andet end tidens gang til.

Faktisk lytter jeg bare til dem
I fællesskab beslutter Mathilde, hendes mor, sundhedsplejerske, klasselæreren og skolelederen, at Mathilde trænger til at få en god snak med skolens nye trivselskonsulent, Michala Spengler Carlsen.

Michala er uddannet folkeskolelærer, AKT-vejleder, konfliktmægler og arbejder også med udfordrede børn i Familieplejen Bornholm. Men en dag om ugen er hun ansat i forsøgsprojektet Sikker Trivsel, der er et samarbejde mellem Familieplejen Bornholm og Svaneke Friskole.

Projektet handler om at kigge den daglige trivsel i skoletiden efter i sømmene hos de ellers velfungerende skolebørn. For selvom man i myndighedsperspektiv ikke har ‘problemer’, så kan en lang skoledag med travlhed, præstationskrav og social navigation være noget at en mundfuld. Helt konkret får børnene tilbudt samtaler med Michala og dermed voksentid, nærvær og lydhørhed nok til, at det der er svært, kan komme stille og roligt op til overfladen.

- Når vi bliver opmærksomme på et barn, der ikke trives, så begynder jeg stille og roligt at deltage i undervisningen i klassen, så børnene lærer mig at kende og jeg bliver en ‘tryg’ voksen. Jeg forsøger ad den vej at komme i snak med barnet og inviterer dem med ned i min hule, som egentlig bare er et rum ved siden af pedellens værksted. Men her er ro, elektronikfri zone, en sofa med tøjdyr, te og ludo. Her taler vi om, hvordan barnet har det, hvad de bokser med, og hvordan det er at være dem lige nu. Nogle vælter ud med alt det, de går og ruger på. Andre skal have lidt mere tid og f.eks. tegne eller spille ludo, mens vi taler om det, forklarer Michala Spengler Carlsen.

Hun understreger, at projektet er et forsøgsprojekt, hvorfor hun ’asfalterer mens hun går’ og grundigt noterer alle erfaringer, samtaleemner og observationer ned til efterfølgende evaluering og videreudvikling af konceptet Sikker Trivsel.

Især er hun meget bevidst om, hvor de faglige grænserne for hendes rolle og indsats går. - Jeg er hverken psykolog eller myndighed, og så snart jeg opfatter noget, der går bare en smule ud over en normal stille og rolig snak, sender jeg børnene videre i systemet og orienterer skoleledelse og forældre. Det er vi meget opmærksomme på hele vejen rundt i forsøgsprojektet.

- Men ofte har børnene bare behov for lidt ro og tid og lydhørhed. Faktisk lytter jeg primært til dem, til alle deres ord og tanker om farer og drømme osv. Børn er vanvittig kloge, og de ved ofte selv, både hvad deres mistrivsel handler om, og hvad der skal til for at løse det. Og det hjælper jeg dem så med at få nogle værktøjer til, siger Michala Spengler Carlsen.

Jeg vidste ikke, hvorfor jeg var bange
I dag er Mathilde glad for at gå i skole. Hun er kommet tættere på de andre børn i klassen, kan selv tage bussen i skole og er også begyndt til rytmisk gymnastik. Hun trives og humøret hos den livsglade pige er tilbage.

trivsel2Hun forklarer selv samtalerne med Michala som virkelig gode, fordi det netop var en voksen, der havde god tid, og som hun kunne betro sig til. At de kunne tale konstruktivt om, hvordan Mathilde skulle forholde sig til de tanker, hun gik rundt med.

- Jeg skulle blandt andet pege på en smiley ud af mange på et stykke papir for at forklare, hvordan jeg havde det inden i.

Første gang, jeg var på besøg hos Michala, pegede jeg både på ked-af-det-smileyen og den med et spørgsmålstegn. For jeg vidste ikke, hvorfor jeg var bange. Men Michala hjalp mig med at finde ud af, i hvilke situationer, jeg bliver bange, forklarer Mathilde.

Ydermere afprøver de to nogle øvelser, hvor de med lukkede øjne forestiller sig, hvordan et trygt rum ser ud. Sammen finder de også på ting, Mathilde kan have ved hånden og røre ved, når hun mærker, at hun er ved at blive bange igen. En hemmelig ting, der kan minde Mathilde om det trygge rum, de sammen forestillede sig nede i Michalas hule.

Og det virker. I dag har Gitte Dahl Hansen en glad datter. - Jeg tror ikke, Michala har sagt noget andet, end jeg har sagt. Men jeg er en irriterende mor – og Mathildes klasselærer har helt forståeligt både travlt og er forpligtet til at handle på det, børnene fortæller hende. Men Michala er et par uvildige, omsorgsfulde ører, og det var det, Mathilde havde brug for. At Michala som menneske så er helt fantastisk sød og rar gør jo bare det hele bedre. Som forælder er det fantastisk at opleve, hvilken forskel forholdsvis få samtaler har gjort for vores datter, forklarer moderen.

- Ja, tænk hvor heldigt det er, at jeg landede lige på den skole, hvor Michala var, udbryder Mathilde med et stort smil og kigger på sin mor.

Professionel kærlighed i heldagsskolen er altafgørende
Helle Rabøl Hansen er cand.jur. Og ph.d i pædagogisk psykologi – og kaldes populært ‘mobbeforsker’. Og hun er ikke et sekund I tvivl om, at der er en klar sammenhæng mellem at trives godt og udvikles godt.

- Du kan ikke modtage undervisning, hvis du har det skidt. Hvordan skal du kunne lære at regne, hvis du sidder allerede i første time og er bange for, at du i eftermiddag skal tage bussen hjem alene? Er du derimod tryg og en del af fællesskabet – og det gælder både børn og voksne – får du et langt bedre fagligt udbytte, fordi du går ind i fællesskabet og undervisningssituationen med tillid til, at du hører til og har en plads her, indleder hun.

De seneste år oplever vi i Danmark generelt en øget skoletræthed og skolemistrivsel, der i den grad er rykket ind hos middelklassen, mener hun.

trivsel3-Tidligere var disse symptomer ellers forbeholdt dem, der sad skævt på potten så og sige. Og derfor mener jeg, at skolen generelt er i krise. Man holder stædigt fast i en gammeldags forestilling om, at skolen kun er et fagligt sted og ikke et kærligt sted. Det var ikke det store problem, dengang verden fungerede anderledes og børn havde flere sociale tilhørsforhold og mere tid til at være i andre miljøer end skolen. For havde det været en træls dag i skolen, så kunne man have en god eftermiddag med de andre børn på legepladsen istedet, forklarer Helle Rabøl Hansen og sætter trumf på:

- Men i dag er børns daglige omsorg kun delt mellem skole og hjem, og derfor er det essentielt, at børn modtager professionel kærlighed i skolen. At dem, der lærer mig noget ikke kun holder mig ud – men I høj grad også holder AF mig.

Manglende trivsel kan meget vel stå i vejen for læring – og derfor mener Helle Rabøl Hansen, at forsøgsprojektet Sikker Trivsel lyder som et omsorgsfuldt og fornuftigt tiltag.

-Det essentielle her er, at det er frivilligt for barnet at tale med trivselspersonen og at den voksne, der er tilknyttet projektet, ikke er en, der også skal vurdere barnet og f.eks. give karakterer, som klasselæreren skal. Der er et kæmpe behov for og en dyb længsel efter social kontakt til voksne hos børn. Mange børn er ensomme, og det er i min optik resultatet af et samfund, der ikke levner plads og tid til dem og deres behov, mener Helle Rabøl Hansen.

Som mobbeforsker med mange års erfaring anbefaler hun på kraftigste skolerne at arbejde professionelt og målrettet med trivsel og tryghed. Og hun glæder sig til at høre mere om de samlede erfaringer fra Sikker Trivsel-projektet, når det har kørt forsøgsperioden ud.

-For børn er skolen en kampzone, hvor de hver dag skal præstere, holde ud, følge med og navigere klogt socialt, passe ind og klare sig selv. Det er ren overlevelse selv for de velfungerende børn. Derfor bør klasseværelset og skolen også være et socialt og professionelt kærligt rum. Og det burde mange skoler være mere bevidste om.

Klassekonflikter kan eskalere og påvirke mange
Michala Spengler Carlsen kan godt lide sit nye job som trivselsvoksen. For hun oplever, at konflikter, situationer, gruppevanskeligheder og meget andet mellem børnene i hverdagen forstyrrer dem unødigt i læringssituationerne. Og det tynger børnene, der i forvejen er hårdt spændt for – selvom vanskelighederne forholdsvis let kan løses.

Faktisk er nøgleordene blot tid og opmærksomhed, mener hun.

-Når en lærer på skolen oplever, at en gruppe af børn har lidt vanskeligheder med f.eks. At lege sammen eller finde ud af arbejde sammen, så beder læreren eller skolelederen mig om at kigge nærmere på det. Selvfølgelig med forældrenes tilladelse. Jeg kan huske en gruppe piger, som bare ikke kunne finde hinanden, og det gav en masse unødig ballade, forklarer hun. Her øvede vi klassiske samarbejdslege, talte sammen og skabte nogle positive oplevelser sammen som gruppe. Det hjalp.

Michala Spengler Carlsen oplever, at de især er de mindre børn, der har brug for hendes hjælp. Og hun oplever, at nogle børn, der ellers er dygtige og fra velfungerende hjem, er kede af det, stressede og lidt ladt alene i skoletiden. Fordi lærerne i sagens natur har rigeligt at gøre med at holde styr på alle hoveder, læringsplaner osv.

- I virkeligheden er det meget basale ting, der skal til for at hjælpe børnene til at være bedre til at fungere sammen og fungere godt i skolen. Tid og lydhørhed fra en voksen. Dét er klart hovedingredienserne i god trivsel.

trivsel4Skolen stresser børnene – og de taber I præstationssamfundet
Rasmus Alenkær er autoriseret psykolog, ph.d. og driver sin psykologpraksis for forældre og børn fra 7 år og op i Esbjerg. Han oplever også en skolehverdag, der er alt for fortravlet og derfor betyder angst, stress og mobning for stadig flere børn.

-Stadig flere ‘almindelige’ børn reagerer på det samfund og det skolesystem, vi byder dem. Mange, der ikke tidligere har eller ville have oplevet problemer, bliver mere pressede og flere knækker på hverdagens hastighed, lægger han ud.

I Rasmus Alenkærs optik er hverdagen for alle børn noget af en psykologisk udfordring. Især I folkeskoler, hvor mange børn er sammen mange timer om dagen. Børn har ingen frirum og kan ikke undsige sig, men er tvangsindlagt til at være og lære i et pulserende miljø af inklusion og mangfoldighed.

Også tiden derhjemme kan være stressende for børnene.

-Tidligere kom børnene tidligere hjem og kunne få et break og tanke op. I dag de ikke samme mulighed – for foran iPad’en derhjemme skal de også performe I spil og på sociale medier. Det betyder rent neurologisk, at de får en øget produktion af kortisol, dvs. Stresshormon, forklarer Alenkær og fortsætter:

- Er man i en konstant stressstilstand, har hjernen svært ved at sortere i, hvad der er vigtigt, hvorfor man får kortere lunte, dårlig hukommelse, ondt i hovedet eller mave. Og det er bare ganske almindelig skoledag. Forestil jer presset, når der så kommer konflikter, hvilket er naturligt nok. De konflikter er bare virkelig svære at håndtere, når man mangler tålmodighed, mentalt overskud og har svært ved at fastholde opmærksomheden og koncentrere sig.

Kunne Alenkær vælge, så han gerne en skole, der rent faktisk passede til børn: Færre timer, flere ressourcer til at håndtere de nødvendige mangfoldigheder, tid og ro til fordybelse og koncentration. Tid til at trække sig lidt socialt eller til at samle tankerne. -Forsøgsprojektet Sikker Trivsel lyder som et godt tiltag, hvor børnene kan læsse af og samtale med en voksen. Især når for, men jeg mener også forældrene skal inddrages. Forældrene lever også et travlt og præstationsfyldt liv og er derfor ofte en del af problemet. Derfor skal den vigtige samtale mellem barn og trivselsvoksen også deles med forældre og lærere, så der ikke opstår et modsætningsforhold mellem opfattelsen af barnets trivsel hos dets forskellige voksenrelationer, mener han.

Alenkær anbefaler, at man aftaler med barnet, hvad der skal siges videre til forældre og lærere, for barnets følelse af at være med til at bestemme er vigtig. Når man er 10 år kan man let havne I en loyalitetskonflikt – kan jeg tillade mig at sige eller ikke at sige det her til min mor, som er den bedste I verden? Der er det den voksnes opgave og ansvar at sige de rigtige ting videre til forældrene på en god måde, forklarer han og tilføjer, at det handler om at oversætte det, barnet føler, så forældrene forstår det – for langt de fleste forældre vil heldigvis gøre alt for at forstå, imødekomme og hjælpe deres barn.

DERFOR STARTEDE VI FORSØGSPROJEKTET SIKKER TRIVSEL
Linette Westergaard, leder af Familieplejen Bornholm: Vi skal for-forbygge med det her forsøgsprojekt.

Mit arbejde med udfordrede børn og unge har jeg de sidste mange år tænkt over, hvad vi kunne gøre for at for-forebygge, så ellers velfungerende at børn ikke havner i systemet. Ligesom man i skolen holder øje med barnets helbred hos sundhedsplejersken, skal vi også holde snor i barnets trivsel, dets plads i fællesskabet og dets evne til at indtage læring.

Allerede i de første klassetrin skal barnet stå alene og deale med kompetencer og robusthed osv. Og her falder mange børn igennem. Men kan vi med få virkemidler og lidt hjælp på det rigtige tidspunkt understøtte barnets plads i fællesskabet i klassen – for det er det, det tit handler om i bund og grund, at barnet ofte ikke føler sig som en del af klassefællesskabet – så kan vi ad den vej skabe så stærk en forebyggelseseffekt, at vi forebygger angst, mistrivsel og alt det, der kan være svært i hverdagen.

Matilde Lissau, skoleleder på Svaneke Friskole: Nu tænker vi trivsel ind i alt, hvad vi gør

Da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i forsøgsprojektet Sikker Trivsel, var min første reaktion, at ‘hvorfor sku’ vi det? Vi har da ingen mistrivsel’. Men da gik det op for mig, at trivsel i høj grad også handler om forebyggelse, tænkte jeg straks, at lige her er vi da nødt til at udvide vores horisont. Og derfor sagde vi ja til at prøve at sætte trivsel på skoleskemaet.

Foreløbig går det forrygende. Vi måler trivslen løbende på vores skole på klassetrivsel.dk, og vi udfører også klassebaserede trivselsmålinger med sociogrammer, så fagpersonalet kan se, hvem der bliver valgt til og er populære - og hvem der ikke er. Derudfra kan vi lave handlingsplaner, der justerer eller kompenserer for disse ujævnheder i fællesskabet. For det at være en del af et fællesskab skaber trivsel og er en af de væsentligste faktorer for læring. Og derfor var og er trivsel en kerneværdi på vores skole.

OM FORSØGSPROJEKTET SIKKER TRIVSEL
Ide: Linette Westergaard, leder af Familieplejen Bornholm

Samarbejdspartner: Svaneke Friskole og leder af samme, Matilde Lissau

Økonomisk støtte: TrygFonden

Svaneke Skole

Søndergade 31, 3740 Svaneke - Bornholm

tlf: 50800580 (skoleleder: 61621848)

e-mail:post@svanekeskole.dk

CVR:36586044

Find os her