Søndergade 31, 3740 Svaneke - Bornholm

50800580 (skoleleder: 61621848)

FORÆLDREINTRA

ELEVINTRA

Skolenyt oktober 2016

Så er det blevet efterår med rigtig megen blæst og regn. Vi har lige afholdt vores temauge omkring FN’s verdensmål, hvilket gik rigtig godt. Der blev virkeligt arbejde kreativt med innovation og iværksætteri. Og skabt en hel unik fællesskabsfølelse blandt eleverne. I løbet af en uge, blev der skabt mange venskaber og bekendtskaber, som vi vil få glæde af langt ud i fremtiden.

I dag har vi afholdt vores motionsdag. Denne dag handlede i år om OL. Eleverne dystede i forskellige discipliner efter der blev tændt en OL fakkel under en åbningsceremoni. Vi havde en rigtig god dag med mange ivrige børn og rimelig godt vejr. Der blev uddelt over 60 medaljer ved disse mesterskaber, der gerne skulle komme igen om fire år.

Vi har stadig gang i vores mobilprojekt med ingen mobiler/iPads i frikvarterne. Projektet går faktisk rigtig godt. Vi har hørt mange positive input fra forældre og vi mærker også mere nærvær og mere leg i frikvartererne.
Siden sidst er Lion Svane desværre flyttet skole. Efter efterårsferien får vi to nye elever i 7. klasse – Nemlig Jon Krogh og Laura Liv Kofoed. Stort held og lykke til Lion og stort velkommen til Jon og Laura.

Vi har et kæmpe tryk på indskrivninger i 2017 og 2018. Derfor overvejer vi lige nu, om vi kan oprette to børnehaveklasser i 2017. Det kræver dog bindende tilmeldinger for 2*17 elever altså 34 elever i alt. I løbet af de næste uger vil vi se om det er muligt, ellers starter der en klasse med 25 elever.

I september var det pædagogisk personale på pædagogiske dage. Vi brugte lang tid på at drøfte, om hvordan vi kunne få mere samarbejde mellem klasserne, mere kreativitet, innovation, iværksætteri og formidling ind i skolen. Er vi for meget en folkeskole og for lidt en anderledes tænkende friskole? I løbet af dette skoleår vil vi prøve nogle nye strukturer af for netop at opprioritere ovenstående.

Forældrene overtog undervisningen disse dage, hvilket var både positivt og negativt. Nogle forældre havde nogle rigtig gode dage, hvor både elever og voksne lærte noget og kom meget tættere på hinanden. Omvendt havde vi også i en del klasser svært ved at få forældre nok til at overtage undervisningen. Derfor laver vi lidt om på konceptet til næste år, men det skal I nok høre mere om.

 

Til sidst vil jeg ønske jer en rigtig god efterårsferie fyldt med farver og blæst.

Jesper Jørgensen

Svaneke Skole

Søndergade 31, 3740 Svaneke - Bornholm

tlf: 50800580 (skoleleder: 61621848)

e-mail:post@svanekeskole.dk

CVR:36586044

Find os her