Allerførst ønskes I alle et ”Godt Nytår” her fra skolen!
Uh! – det er koldt derude!
Så er det jo godt, at vi får nye vinduer i fløjen ud mod Søndergade. Det sker fra onsdag uge 2 og 5-6 dage frem. Vi forsøger, at tilrettelægge arbejdet, så det generer undervisningen mindst mulig. Det luner!!
I samme uge, fredag den 13. er der fest på programmet:
Børnehaveklassen holder 100-dages- fest !! Og:
5-8. klasse holder fest med god mad, musik og dans !!
Vi hører til de heldige: her i starten af det nye år har vi fået 2 nye elever: Max Bülow i vores 8.klasse og Jamie Ahlgren i 1.klasse. Et stort velkommen til begge to!
Og ikke nok med det! Som I ved, får vi også ny skoleleder: Matilde Lissau starter allerede den 1.februar. Og hun glæder sig! Matilde kommer med gode erfaringer, både som lærer og som skoleleder. Hun kender til liv og virke i skolen. Også et stort velkommen til Matilde!
I uge 4 holder 8.klasse fri, - altså fri fra skole! De skal i praktik. Det bliver spændende, - godt med et kig på livet uden for klasseværelset. Vi ønsker dem held og lykke!
Udenfor er sne, frost og blæst! Indenfor kakao, boller, spændende bøger og – og – og! Hyg jer!
Det er så lige, hvad kalenderen viser lige nu. Dukker noget ekstra op, - ja så vender vi sporenstregs tilbage!
Vinterhilsen
Ole Hald