Søndergade 31, 3740 Svaneke - Bornholm

50800580 (skoleleder: 61621848)

FORÆLDREINTRA

ELEVINTRA

Skolenyt december 2016

Så er det snart jul. Vi holder juleafslutning med eleverne den 21. december fra 8.15-11.45. Vi går i kirken klokken 9-9.45, hvor alle er velkomne.

Vi har efterhånden en del glemt tøj på skolen. Vi lægger det derfor frem fra på mandag på gangen ved lærerværelset indtil onsdag. Herefter kører vi det til genbrug.

Efter jul starter Jamie Ahlgren i 1. klasse. Jamie kommer fra Sverige og er lige flyttet til Bornholm. Stort velkommen til ham – så er vi oppe på 177 elever.

Den 23. januar går Alice på barsel indtil 31. december 2017. I stedet for Alice har vi ansat Carina Rasmussen, som er uddannet lærer og arbejder lige nu på Rønneskolen. Også stort velkommen til Carina.

Vi har haft rigtig stort tryk på indskrivningerne til vores kommende børnehaveklasse. Det betød en stor klasse med 25 elever + cirka 5 på venteliste. For at være åben for tilflytning og dermed stadig være hele byens skole, vedtog skolebestyrelsen at lave to spor til næste år. Lige nu betyder det cirka 15 elever i hver klasse.

Det er også snart min sidste skoledag. Jeg vil gerne sige tak endnu engang for vores samarbejde og jeres store opbakning. Det har været en fantastisk tid, hvor jeg har lært rigtig meget. Selv om jeg flytter til Rønne Privatskole, så vil Svaneke Friskole og dermed jer alle sammen altid have en kæmpe plads i mit hjerte.

Fra den 1. januar overtager Ole Hald i samarbejde med Allan Sørensen ledelsen på skolen – det er også Allan, som overtager min idrætsundervisning i 7/8. klasse. Vi er nu i fuld gang med at overlevere, så skolen er helt klar til skolestart den 3. januar.

Til sidst vil jeg ønske jer alle en rigtig glæde jul og godt nytår. Jeg håber, at jeg stadig vil se jer en gang imellem i brugsen eller andre steder. Måske også til afskedsreceptionen den 21.december klokken 16.30.

Jesper Jørgensen

Svaneke Skole

Søndergade 31, 3740 Svaneke - Bornholm

tlf: 50800580 (skoleleder: 61621848)

e-mail:post@svanekeskole.dk

CVR:36586044

Find os her