Det er med stor glæde at vi kan meddele, at bestyrelsen har ansat Jesper Jørgensen, tidligere afdelingsleder for Paradisbakkeskolens afdeling Svaneke, som Svaneke friskoles nye leder.

Bestyrelsen har nu indgået kontrakt med Jesper Jørgensen, som fremover skal stå i spidsen for skolen.

Jesper er allerede et velkendt og vellidt ansigt på skolen og bestyrelsen er rigtig glade for, at Jesper har ønsket at være med til at opbygge det nye skoletilbud i Svaneke.

"Vi er utroligt glade for, at Jesper vil være med til at løfte denne opgave. Bestyrelsen var hel sikre på, at Jesper var den rette person til at stå i spidsen for skolen. Han har den profil som vi søger samtidigt med, at han kunne se en ide i de visioner som bestyrelsen har for skolen.

Med Jesper Jørgensen får vi både en tryghed, da mange af børnene kender ham fra skolen i dag, og samtidigt en visionær leder, som i dag er afholdt af de lærere, der er på skolen" siger Rune Holm, formand for skolebestyrelsen.