Svaneke har brug for at have en skole i fremtiden. Derfor vil Danhostel i Svaneke gerne være med til at støtte op om initiativet til at lave en friskole i Svaneke.

"Vi har derfor besluttet, at vi som princip gerne vil donere kr. 10.000 pr. år, som skal bruges til at nedbringe omkostningerne til skolepenge for dem, der har svært ved at få enderne til at nå sammen. For skolen i Svaneke skal være en skole for alle børn og ikke være en eliteskole." Siger Morten Krogsgaard som er direktør på Danhostel Svaneke.

Vi håber at mange virksomheder vil følge vores eksempel og støtte op om skolen. Det vil være med til at tiltrække tilflyttere og udvikle vores by i fremtiden.