Søndergade 31, 3740 Svaneke - Bornholm

50800580 (skoleleder: 61621848)

FORÆLDREINTRA

ELEVINTRA

9. klasse for 1. gang i mange år

Pr. 14. august, 2017 slår Svaneke Friskole dørene op for vores første 9. klasse. Vi har i årets løb været i tænkeboks og vil, når vi nu har chancen for at lave en rigtig friskole 9. klasse, gerne gøre noget ekstraordinært.

Selvfølgelig er vi bundet op på skema’er, lærernes arbejdstid og en prøve i slutning af skoleåret. Lærerne omkring 9. klassen har dog virkelig lagt sig i selen for at der skal være plads til noget nyt og noget spændende.

I vil derfor opleve en 9. klasse som springer vante rammer uden at gå på kompromis med fagligheden. Ønsket er at lave mere læringstransfer mellem fagene ved i blokke at arbejde langt mere tværfagligt og alternativt. Der vil være fokus på implementering af projektledelse, innovation og entreprenørskab.

Lærerne har også planlagt aktiviteter i relation til klassens trivsel og her har skolen bidraget med en ekstra bevilling for at komme i mål med nogle af de nye tanker.

Ligeledes forsøger skolen/lærerne sammen med forældrene at finde alternative måder at tjene tilstrækkelig mange penge sammen til at den kommende 9. klasse kan tage en udlandsrejse (til trods for at klassen faktisk var i Berlin, sidste år). Der er kun afsat midler til én udlandsrejse pr. skoleliv. Bestyrelsen har indvilliget i at give lærerne timer til lejrskolen, da dette er et særligt år. Selve finansieringen bliver derfor en stor opgave for skole og forældre at finde en løsning på.

Skolen har opgraderet for rigtig mange penge i forhold til undervisningsmaterialer til den nye 9. klasse og vi er igang med at gøre 9. klasses lokale klar til indflytning 14. august.

Har I interesse i at høre mere om vores nye 9. klasse, er I velkommen til at kontakte skolens leder på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Relaterede artikler:

Svaneke Skole

Søndergade 31, 3740 Svaneke - Bornholm

tlf: 50800580 (skoleleder: 61621848)

e-mail:post@svanekeskole.dk

CVR:36586044

Find os her