Søndergade 31, 3740 Svaneke - Bornholm

50800580 (skoleleder: 61621848)

FORÆLDREINTRA

ELEVINTRA

Bestyrelsen på Svaneke Friskole

billede er paa vej

Nicolai Munk Pedersen, formand
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

anjavh

Anja Vensild Hørnell
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Har du børn på Svaneke Friskole?

Ja, jeg har Fiona i 4. klasse og 2 på vej.

Hvad er din beskæftigelse?

Jeg er uddannet biolog og arbejder som naturvejleder på NaturBornholm. Her formidler jeg natur og geologi til alle vores gæster.

Hvilke kompetencer kan du bidrage med i bestyrelsen?

Jeg har mange års erfaring med både formidling af natur og udeskole. Projektledelse og indsigt i politiske og offentlige institutioner er nogle af mine kompetencer, som jeg har taget med mig fra mit tidligere arbejde som naturskoleleder i Herlev. Vi kommer fra en lilleskole i Hareskoven og der har vi også gode erfaringer at trække på.

Hvorfor vil du være i bestyrelsen?

Jeg tror det er vigtigt at deltage aktivit i arbejdet med udviklingen af Svaneke friskole, det kan man bla. gøre som medlem af bestyrelsen. Jeg vil gerne arbejde i bestyrelsen fordi:

A) Jeg vil lægge mig i selen for at fremme en skole hvor sammenhold og omsorg for hinanden(både hos elever, personale og forældere) ligger højt på dagsordnen, for uden trivsel og tryghed - ingen læring og ingen innovation. Lysten til læring og nysgerrigheden hos både børn og voksne på vores skole, skal værnes om som den dyrbareste skat. Det er det guld vores børn skal bruge videre i livet til både uddannelse og et godt liv. Det vil jeg arbejde for.

B) Vi er så heldige at have folk med forstand på økonomi, dygtige lærer og en erfaren og ambitiøs leder på Svaneke friskole. Dem skal vi passe på og holde godt fast i. Det vil jeg arbejde for.

Peter Kofoed Dam

Peter Kofoed-Dam
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Har du børn på Svaneke Friskole?

Ja, jeg har Amalie, Julie i 5. klasse og Oliver i 7. klasse.

Hvad er din beskæftigelse?

Min primære beskæftigelse er, at jeg ejer og driver slægtsgården Svanegård.

Svanegård består af en mindre slagtesvin produktion, og der drives 190 ha planteavl med korn og forskellige specialafgrøder.

Derudover køres maskinstation.

Hvilke kompetencer kan du bidrage med i bestyrelsen?

Jeg ønsker at bidrage til udvikling af Svaneke Friskole med mine erfaringer, som virksomhedsleder.


Såsom:
Begge ben på jorden – Have pengene inden de kan bruges.

Har ofte mange bolde i luften.

Jeg er som en af de få som er født på Svaneke Sygehus. Jeg har boet i Svaneke hele mit liv, på nær 5 år, hvor jeg har været under uddannelse og aftjent min værnepligt ved Den Kongelige Livgarde.

Hvorfor vil du være i bestyrelsen?

Jeg ønsker at være i bestyrelsen for Svaneke Friskole fordi:

A) Jeg ønsker at Svaneke Friskole drives på en økonomisk måde, sådan at betalingen, kan blive så lav, som muligt. Jeg ønsker en skole hvor alle uanset indkomst har mulighed for have deres barn/børn.

B) Jeg ser det som en naturlig ting at Svaneke Friskole og Svaneke Idrætsklub, har et godt samarbejde.

Kim Hansen

Kim Hansen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Har du børn på Svaneke Friskole?

Ja pt. Agnes i 0. kl., Carit i 2 kl. og Lauritz i 5. kl.

Hvad er din beskæftigelse?

Jeg er privatpraktiserende psykolog. Jeg har klinik adresser i Nexø og og i Sundby Kbh S. Fremover vil jeg være mere og mere på Bornholm.

Jeg har tidligere været ansat som  leder og skoleleder på  en behandlingsinstitution for børn og familier med store sociale og personlige udfordringer. Før det har jeg arbejdet med familiedagbehandling og på Behandlingshjem i Kbh´s amt.

Hvilke kompetencer kan du bidrage med i bestyrelsen?

Jeg er far til 6 børn den yngste er 5 og den ældste er 30 og så er der også et barnebarn.

Jeg har været ansat som skoleleder/forstander i 15 år på en behandlingsinstition.

Jeg er oprindelig uddannet skolelærer og de første 5 år var jeg lærer på en alm. Folkeskole Solrød.

Jeg har været med i skolebestyrelsem på Husum skole i Brønshøj i 8 år  de 4 år som formand.

Det er vigtigt at have visioner for dig selv, det du laver og for det samfund du lever i. Så jeg har altid været engageret i det nære samfund og i mine børn. Jeg har i mange år været medlem af socialdemokratiet, men vil gerne tænke mere fremsynet end de fleste partier gør i dag.

Hvorfor vil du være i bestyrelsen?

Vi var ikke flyttet til Svaneke hvis der ikke var en skole.  Vi flyttede til Svaneke for at give vores børn det bedst mulige og det kan Svaneke skole  –  jeg vil gøre mit til at skabe en god stabil skole der kan rumme alle børn.

billede er paa vej

Palle W. Jørgensen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Har du børn på Svaneke Friskole?

Jeg har Anton i 5. klasse og Karla i 7. klasse.

Hvad er din beskæftigelse?

Er selvstændig og har drevet forskellige virksomheder siden 1991 i England og Danmark.

Har pt. virksomheden PAWE Form & Design hvor jeg beskæftiger mig med Polstring og design af møbler samt produktudvikling inden for hjælpemidler til handicappede, ældre og børn.

Er uddannet Bager og Konditor, Kontor og Grossist, Make-up Artist og Frisør.

Hvilke kompetencer kan du bidrage med i bestyrelsen?

Jeg vil være det kreative indspark og komme med alternative løsninger så Svaneke Friskole forbliver et spændende og lærerigt sted at gå i skole for vores børn - også i fremtiden.

Med min brede erhvervserfaring vil jeg være i stand til at sætte mig ind i mange situationer og kunne give et bud på hvordan forskellige udfordringer kan løses.

Derudover mener jeg at Svaneke Friskole skal være åben og tilgængelig for alle børn uanset økonomi og status og vil arbejde for at det kan lade sig gøre.

Hvorfor vil du være i bestyrelsen?

Det vil jeg fordi at Svaneke fortjener at vi har en god skole der er omdrejningspunktet for en hel by med både børn og voksne i alle aldre.

Jeg har lyst og føler et ansvar i forhold til nuværende og nye borgere samt Svanekes gode ry som den skønneste by at bosætte sig i på Bornholm.

Glæder mig over at kunne være med til det arbejde som bestyrelsen laver på Skolen og give alle en god oplevelse af at have den bedste skole – Måske i Danmark.

Mit focus vil være det gode børneliv for alle og følge trivslen tæt i alle klasser. Skabe gode og vide rammer for lærerne og børnene og så kan jeg godt lide at gøre tingene på nye måder.

Svaneke Skole

Søndergade 31, 3740 Svaneke - Bornholm

tlf: 50800580 (skoleleder: 61621848)

e-mail:post@svanekeskole.dk

CVR:36586044

Find os her